Antimobbestrategi
På Ellidshøj Vuggestue, Børnehave og Skole accepterer vi ikke mobning! Vi har derfor udarbejdet en mobbeplan, som beskriver hvordan vi forebygger mobning, handler ved mistanke om mobning og hvordan vi agerer ved mobning.
Vi arbejder ud fra værdien: “Alle børn er alles børn”
Formålet med antimobbeplanen er:
- at skolen bliver mobbefri
- at alle bliver bevidste om, at det er et fælles ansvar, at ingen bliver mobbet. Alle på skolen har i samarbejde med forældrene ansvar for og del i denne indsats.
Definition på mobning:
“Mobning handler grundlæggende om, at føle sig udenfor fællesskabet. En elev bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange bliver udsat for trusler, hån, krænkende bemærkninger eller vold fra en bestemt person eller gruppe. Mobning er et forløb af handlinger, og adskillige af disse kan foregå i det næsten skjulte. Det kan fx være som en stilfærdig udelukkelse, som et misbilligende ansigtsudtryk eller som en krops gestus, der udtrykker foragt”
Hvad kan du som elev gøre?
Hvis du oplever, at en elev på skolen bliver mobbet, er det vigtigt, at du ikke lader som ingenting, men i stedet gør noget for at standse mobningen.
- Fortæl det til en voksen.
- Tal med de andre i klassen, der ikke er indblandet i mobningen. Lav aftaler om at støtte hinanden i at stoppe mobningen
- Sig fra over for mobberne og lad dig ikke styre af gruppepres.
De forskellige roller i en klasse med mobning (Mobsquad): - - -Mobber
-Mobbeoffer
-Medløber
-Tilskuer
-Mobbestopper
Planen bliver revideret én gang årligt i forbindelse med pædagogisk planlægningsmøde til kommende skoleår.
Hvad kan du som forældre gøre?
Forebyggende: Mobning er lettere at forebygge end at stoppe. Som forælder spiller du en vigtig rolle i at forebygge mobning i dit barns klasse.
Her får du 5 gode råd til, hvordan du gør:
1.Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør
2. Lær alle navne på børnene i dit barns klasse. Brug et klassebillede og tal med dit barn om, hvem de andre børn er. Hjælp dit med at finde positive egenskaber ved de andre børn
3.Prioritér at deltage i klassearrangementer. Vær god til at opsøge forældre, du ellers ikke plejer at tale med. Vær nysgerrig og anerkendende over for andre forældres holdninger
4.Støt dit barn i at lege med forskellige klassekammerater. Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at få legeaftaler med dem dit barn normalt ikke plejer at lege med
5.Spørg ind til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af det. Anerkend dit barns følelser, men hjælp også ham eller hende med at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde.
Hvad kan forældre til et mobbet barn gøre?
- Hvis du som ser tegn på, at dit barn bliver mobbet, er det vigtigt, at du lytter til dit barn og giver det din fulde opmærksomhed
- Tal pænt om kammerater, forældre, lærere og pædagoger
- Reagér hurtigt, når du hører om mobning
- Kontakt mobberens forældre og fortæl om problemet, som dit barn oplever det
- Kontakt lærer eller pædagog på skolen. Vi vil herefter hjælpe barnet ud af mobbesituationen, så det er muligt at komme videre
- Vis dit barn, at du bakker op om skolens arbejde med problemerne.
Hvad kan forældre til et barn, der mobber, gøre?
Hvis dit barn mobber, er det vigtigt, at du hjælper barnet med at føle ansvar.
Fokusér på mobningen, ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet, men mobningen. Du kan gøre følgende:
- Spørg ind, hvis du kan mærke, at dit barn har noget på hjeret på noget
Hvis der er flere om mobningen, bør du informere de andre mobbernes forældre
- Tag kontakt til den mobbedes forældre og drøft sammen problemet
- Tag kontakt til lærer eller pædagog på skolen. Vi vil hjælpe barnet ud af mobbesituationen, så det er muligt at komme videre
- Vis dit barn, at du bakker op om skolens arbejde med problemerne